Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Syg/rask’ Category

Flad dag

Vi burde jo være glade for det vejr, der er lige nu. Mildt, men lidt koldt, solskin og ingen sne og glatte/smattede veje. Men men men, mon ikke det er en af grundene til at vi er så mange i DK, der skranter. Så har vi ondt i halsen, så kommer der snot i rigelige mængdre, Roskile kan findes andre steder en på et Danmarkskort.

Jeg havde det fint igår på jobbet, lidt træt men ellers ikke noget. På cykelturen hjem, var luften da godt nok kold og generede min næse, men igen det er jo januar. Men hjemme blev jeg dvask, tung i hovedet, løbende næse og nys. Badeværelserne blev løbet over, så de var respektable, men så var det sofaen og varm te.

Natten var led, 00.30 stod den på pillecoctail for søvn var ved at være en magelvare og det gav så roen og sløvheden.

Idag har jeg bare være træt, men i bedre stand. Har fridag idag og den er brugt på indkøb med Lillemand, Sovesofa indkøb til ældste sammen med resten af familien, minus ældste og minus sovesofa. Den vi ville se på var ikke in natura i butikken. Så vi prøver igen på lørdag.  For håbenligt er jeg så ovenpå og uden snot og Lillemand er kommet gennem resten af ugen, uden at være blevet smittet med roskildesyge, som florere i vuggestuen

Read Full Post »

Intet nyt fra her

Der er ikke sket det store her. Jeg har været hjemme med August siden mandag og idag er sidste dag. I morgen er det på job igen og  jeg skal have ½ times massage, hvilket min nakke vil syntes virkelig godt om.

Jeg har jo været hjemme med Lillemand (for tiden kaldet ‘Knopejnar’). Han har skoldkopper, men ikke i riglige mængder – heldigvis – men fordelt med mange i håret, lidt i ansigtet, lidt på kroppen og få men store i numsen.

Tiden er gået med renskuring af spisebord, tøjvask (næsten bund i bunkerne!!), kalender-gave-indpakning, selvom jeg i går ikke fik udrettet det store. August havde – endnu – en nat hvor han ikke kunne finde ro og var meget grædene, så jeg var temmelig flad.

Vi var hos lægen. Han skulle have haft sin 15 mdr. vaccination, men den er nu udskudt til d. 11/12. Kontrolvejningen gik fint. Han vejer nu 9,1 kg = 600 g på to måneder. Han er på rette vej.

I morgen må Farmand så træde til som sygepasser og i morgen aften kommer min mor så og overnatter, så hun kan passe August fredag.

Og så er det næsten Jul – eller rettere 1. december 😉

Read Full Post »

Kapitel 3…

… i vores sygeføljeton (godt nok har de andre ikke fået kapitelnumre).

Idag kan vi så konstateret, at de to knopper August havde i bleen igår, har formeret sig og at vi nu kan kalde dem for skoldkopper.

Read Full Post »

Det breder sig…

…som ringe i vandet. I tirsdags var det mig der var syg med kvalme, opkast m.v. August fulgte efter om aftenen. Igår efter Emma’s skole-hjem samtale, kom turen til hende (de sagde ellers kun pæne ting!!). Da jeg kom hjem fra arbejde idag, sad Magnus med hovedet i toilettet (og han var altså ikke tørstig). Det er en drøj omgang, specielt for Gemalen. Han har ferie i denne uge og han har måtte agere tjenestepige for den resterende del af familien. Nu kan vi bare håbe at han ikke også bliver ramt!

Read Full Post »

Tillykke til Gemalen

Idag er det onsdag og idag bliver Gemalen 45 år. Tillykke til dig, min skat!

Siden natten igår har jeg været skidt. Det har stået ud af begge ender, så dagen igår lå jeg på sofaen hele dagen, forsøgt at spise lidt, men småsov det meste af tiden. Kl. 16 fik vi gæster, kusinen skulle have bilen til service ikke så langt fra os, så hun og ungerne kom til middag, uden min tilstedeværelse. Jeg blev på sofaen da der blev serveret mad.

I aftes efter kusinen var kørt igen og mand og de store var ude af døren til div. møder, mente Lillemand, at den blyant han havde fundet, skulle en tur i halsen. Det resulterede i opkast x3. Ikke lige hvad jeg havde brug for, men som mor kan man klare meget, selvom man er skidt. Så jeg fik tørret op (BVADR!!!) og puttet Lillemand i bad efter 2. omgang, 1x ramte kun hans tøj, mens 2x mere ramte hovedet da han lå ned da det kom. 3x var jeg, syntes jeg selv, smart, for da sad vi begge i undertøj/ble (mindre vask).

Idag går det så bedre. Jeg har kun en gevaldig hovedpine og en lille smule kvalme og Lillemand har er bare træt. Så vi er hjemme og hygge med farmand. Men i morgn er der en lang arbejdsdag, den der skulle have været overstået igår.

Gemalen skal til øjenlæge ved middagtid, så det tager vi med. Der skal lige købes de sidste kalendergaver.

Read Full Post »

Søndag d. 28. oktober

Så blev det til sidste søndag i oktober.  Jeg er hjemme hele dagen, skal lige hvile lænden, så den kan komme igennem dagen imorgen.

Igår skulle vi (gemalen og jeg) have været med to vennepar til koncert i Portalen i Greve med gruppen One Two. Desværre artede min lænd sig ikke til så lang tid stående, så jeg meldte fra torsdag. Der blev ledt mellem andre venner og bekendte til min billet/ vores billetter, hvis det var lettere at komme af med to stk. Desværre uden held. Igår var gemalen ikke helt oven på. Han er vist blevet smittet af mig (en god gang snot!) og for meget overarbejde (har været på arbejde på sin ugentlige fridag de sidste to uger), så han endte med at blive hjemme også. Lidt ærgerligt, da det kunne have været sjovt at komme til koncert med nogen vi hørte for så mange år siden. Men sådan blev det så ikke.

Så i dag står den på tøjvask og gennemlæsning af gamle ugeblade. Det er dukket nogle stykker op, som vist her modne til kassering. Gemalen skal til ishockey og sikkert have den store med. Tøsen er til fødselsdag i svømmehallen frem til 15.15 og Lillemanden skal nok holde mig beskæftiget.

De sidste par dage har jeg haft lidt problemer med at få lov til at komme på min blog, men jeg tror det er min bærbar det ikke kan/vil lade mig sidde for meget foran skærmen. Måske ikke så dårligt endda 🙂

Read Full Post »

Av for dælen da!!

Så er den gal med min lænd. Jeg kan næsten ikke gå eller bære August. Fik nogle advarsler igår på jobbet, men ved at skifte siddestilling gik det. Fik så gemalen til at massere den og det føltes så ok, da jeg gik i seng, men her til morgen, kneb det med at komme ud af sengen og løfte August op på puslebordet. Gemalen er selvfølgelig på arbejde (på sin fridag), men kommer forhåbenligt ikke sent hjem.

Jeg håber ro og en varmepude + massage kan få “stivheden” til at forsvinde inden mandag. Jeg har en deadline jeg SKAL være færdig til.

Men så kan jeg måske bruge dagen idag til at læse blogge og bøger, hvis Lillemand giver lov  😉

Read Full Post »

Older Posts »