Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Spejder’ Category

Spejdertid igen

Så er juleferien ovre og det er blevet tid til spejdermøder igen. Og i dag havde vi så det første møde i 2008. Det er et oprykningsmøde hvor alle spejdere i vores gruppe er samlet til et løb og oprykning af de spejdere som er blevet gamle nok til næste gren.

Vi sagde farvel til 5 mikroer. Så har vi 14 tilbage af de gamle og på onsdag siger vi goddag til 2 som kommer for at snuse og se om det er noget for dem. Denne opryknings tema var månen som vi skulle redde fra at mugne og forsvinde.

Oprykning    

Kære alle spejder og forældre. 

Den. 9. januar 2008. kl. 18.00-19.30 er der oprykning for alle grenene.  Hvis I prøver at kigge op på månen en klar aften vil i sikkert også kunne se at månen er ved at mugne. Månen bliver simpelthen mindre og mindre.Astronauterne ”røgvennerne” har derfor brug for jeres hjælp.Alle spejderne i xxxxx skal derfor møde op onsdag d. 9 januar 18.00-19.30. Alle ved, spejder er folk man kan stole på og ved at spejdere er seje. Derfor må vi sammen vise hvor seje vi egenlig er i vores forsøg på at redde månen.    

De bedste rum hilsner Astronauterne ”røgvennerne”

Det var så invitationen, hurtigt kopieret over. Der var vist en 7-8 forskellige poster, som så var laver så de passede til et par aldersgrupper. Jeg var postmandskab sammen med vores ene gruppeleder. Vores post henvendte sig til mikroer og minier. De skulle finde tre nøgler som var gemt i tre skåle. En nøgle lå i en skål med havregrød, en i en skål med baked beans i tomatsovs og den sidste i en spand med tapetklister. Det var en klistret omgang, men jeg tror de syntes det var sjovt. Jeg nåede ikke at fange hvad de andre poster omhandlede, udover at datteren nævnte noget om, at de skulle smage på oste.

Nu har vi så bare planlægning af forårsprogrammet og en ca 20 møder, en mikrodivisionstunering og måske en overnatning i hytten foran os.

Read Full Post »

Pebernødder

Idag onsdag skal vi bage pebernødder til spejder. De skal bruges næste onsdag, hvor vi skal holde juleafslutning. De sidste par år har vi lavet konfekt. Det er noget de kan li’, men vi skal være over dem. Der pilles næse og suttes på fingre, mens der formes konfekt og det er jo ikke det mest hygiejniske. Med pebernødder kan vi forhåbenlig få det overstået, inden de får trang til at sutte fingre eller klø næse.

Read Full Post »

Onsdag = spejderdag

Her sidder jeg, ca tre kvater inden aftenens mikrospejdermøde og indtager min aftensmad, der denne aften består af en leverpostejmad med rødbede og en med hakkebøf og spejlæg. Ondag får jeg aldrig spiste sammen med familien, da jeg ikke kan nå at kaste maden ned på 10 min, inden det er afgang. Jamen, så kan I vel lave maden lidt før? Ja, det kan vi og vi har også prøvet, men af en eller anden grund, ender maden altid med at være færdig omkring 17.30 og det giver……. 10 min at spise i!

I anledningen af spejdernes 100 års “fødselsdag”, vil vi lave lidt mere fra 100 års materialet, så vi måske kan være heldige, at de nye også kan nå at lave de opgaver, det kræver, for at få det specielle 100 års mærke. Så aftenens emner er “indpakning og sløjfre” og “førstehjælp”.

Måtte ellers gå hjem fra arbejde idag. Lige inden frokost strakte jeg mig, for lige at rette korpusset ud, men det blev vist et lidt for grundigt stræk. Jeg fik krampe i underdelen af maven! Det har jeg godt nok ikke prøvet før. Lige efter, da krampen forsvant, begyndte det at svie inde i maven. det føltes lidt som om det indre kejsersnitsar var gledet. Det ømmer stadigt, men jeg har ikke ondt i mave og svag kvalme af det mere, som da jeg gik hjem. Der er altså en grund til, at jeg meget mod min vilje ,lod dem skære Lillemanden ud. Kan ikke forstå så mange hellere vil have kejsersnit frem for at føde selv.

Read Full Post »

Novemberdag

For lidt over 5 timer siden, satte jeg mig ind i bilen, for at komme hjem efter en dag i spejdernes tegn.  Øresund division holdt Novemberdag. Temaet var jordomrejse a la Galathea.

Der var omkring 300 spejdere tilmeldt og vi havde 10 poster der skulle gennemføres. Vores post tema var Sydamerika. På posten skulle holdene (der var 14 ialt) lave en tromme, en trommedans og hvis de ville males i ansigterne. De fik alle lavet en tromme, mange fik malet ansigterne og de fleste fremførte en dans. Når der er trommedans skal der også være magi. Der fik vi ved at afslutte dansene med at smide billig flødepulver på bålet. Det får bålet til at blusse op.

På posterne kom de mange hold f.eks. en tur til Grønland, hvor de skulle holde isbjørne væk, samtidig med at de skulle fragte hinanden over indlandsisen, i Kina skulle de spille kinesisk rundbold og på Anarktisk skulle de forcere en 300 m. dyb kløft med arrige isbjørne i bunden. På en af posterne skulle de yde førstehjælp og samtidig kunne de blive sminket såret. Det var rigtig godt lavet, så meget realistisk ud.

Til afslutning havde man inviteret forældrene (uden børnenes viden), til at komme en time før det sluttede. De – forældrene – lavede bannere og vimpler og vi spejdere lavede en “båd” af bølgepap, som vi så skulle forestille at komme sejlende hjem i, mens forældrene stod på “kajen” og vinkede med vimpler og flag. Børnene syntes det var helt vildt med så mange forældre samlet på en gang. Hele dagen havde vi et forrygende godt vejr, som var med til at gøre dagen rigtig god.

Nu er vi vel hjemme (var hjemme ca. 17.05) og vi er datteren og mig selv. Vi er trætte, har ømme fødder og ben og skal vist bare i seng. Imorgen er der en ny dag med aftaler.

Read Full Post »

Praktikken er ovre

Igår var skolepraktikanten der så, for anden og sidste dag. Det gik bedre end mandag. Jeg satte hende igang, med det hun lavede mandag og så så efter, hvad jeg havde liggende, som jeg kunne flette ind hist og her. Jeg havde nogle data, jeg skulle have importeret og gennemgået for fejl, så jeg satte hende til at importeret, jeg tjekkede for fejl og hun rettede og sådan fik vi dagen til at gå. Fra hendes mor, fik jeg så at vide idag, at hun syntes tirsdag havde været sjov. Det var jo rart at vide.

I aftes var jeg næsten alene hjemme. Datteren var i juniorklub og gemalen og største søn var til ishockey. Jeg havde så bare Lillemanden hjemme og han var grydeklar og lagt kl. 20. Jeg kunne så sidde og strikke og se ‘Hammerslag’. Det var dejligt og stille.

Idag er det spejderdag. Vi havde sidste gang inden efterårsferien og havde lavet et Hemli’ menli’ mikroløb. Det var et lagkageløb, hvor de skulle lave nogle opgaver og så fik de ingredienserne til en lagkage. De skulle gennem en forhindringsbane, folde en kop i papir og drikke af den, så var der en følekimsleg og en huskekimsleg. De klarede selvfølgelig posterne og blev bænket, så de kunne lægge lagkagerne sammen og spise dem. Så er der spejderfri frem til d. 24. Vi skal jo godt nok lige lægge hovederne i blød, vi har en emnedag d. 3. 11., hvor vi har en post, der skal planlægges, men det går sikkert også  🙂

Read Full Post »

Ferie opdate

For to dage siden skrev jeg om ferie og det har jeg nu. Men ferie er det ikke helt blevet til, hvis man tænker på afslapning og sove længe.

Emma skal stadig i skole til kl. 8.15. Vi har værelsespleje (vi skal male og indrette børne- og ungdomsværelser) og oveni er August blevet syg med hånd-, fod- og mundsyge . Det er en sygdom som jeg ikke ønsker andre små børn skal prøve. August har blæner på indersiden af over- og underlæbe og i svælget. det gør at han ikke kan spise og drikke så godt og så savler han syndflod. Han har også udslet og blæner fra øverste blekant og ned til anklerne. Han er heldig at have sluppet for blæner i håndflader og fodsåler.

Værelserne skrider frem. Vi er kommet første lag maling på væggene på børneværelset. Igår malede Lars en stor rød firkant på den ene væg på Magnus værelse. Som sagt skrider det frem, men vi bliver ikke færdig til lørdag hvor vi bliver 18 til 1 års fødselsdag.

I morgen skal vi i IKEA. Det er jo altid et godt udflugtsmål. Det koster desværre altid en del at komme der, men det må vi jo bare leve med.

Her til aften var jeg til det første rigtige mikrospejdermøde efter sommerferien og oprykningen. Vi fik 9 nye mikroer og med de 9 vi har, så er vi mange. Vi er så så heldige at vi har fået 2 ledere mere, så med 6 ledere ialt kan det kun gå godt. Denne gang gik mødet til vores lokale skov. Der fik de lov at rende rundt og hygge sig. En enkel navneleg, så jeg ved, hvad jeg skal kalde dem. Men de navne er nok glemt til næste onsdag. Jeg er bare så dum til navne!

Read Full Post »