Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2007

Ligheder i alle aldre

Jeg har jo tre børn på tre forskellige stadier i deres liv. August er et lille barn (1 år), Emma er i før pubertetsalderen (10 år) og Magnus er kommet i pubertetsalderen (13½ år). Det er jo virkelig tre forskellige stadier med hvad det fører med sig.

Men så er det jeg har observeret at der alligevel er et par ligheder af de lidt størrer.

F.eks. har jeg tre børn der er ved at få tænder. Dog er det August der har det værst. Han har vist ondt en gang imeller, bliver rød i måsen og savler. Det slipper jeg dog for hos de store!!

Så er der det med høre forstå og udfører. Af en eller anden grund er de der også meget ens. August lytter, smiler forstående, gurgler et svar og gør derefter enten det modsatte eller ingenting. Sådan er det næsten også hos de store. De”lytter” vil de nok kalde det, nikker og svarer – næh ikke hvad jeg kan mindes, og derefter sker der bare ikke en dyt! Altså det samme som deres lillebror. 

Næste trin må være den deres far udviser: Man taler til ham og han hverken lytter, svarer eller gør det man siger til ham.

Så er i huset er der masser af kommunikation – envejs kommunikation. Det er nok derfor, jeg taler så meget med mig selv  😉

Read Full Post »

Er der nogen der kan huske….

Sad lige og så nogle gamle papirer igennem og der fandt jeg denne “morgenbøn”.  Jeg mener den er fra det forrige år-tusind, omkring slut 80’erne start 90’erne.

Informationssamfundets Morgenbøn

Fadervor, du som er i datamaten. 
Hellige vorde dit operativsystem komme dit flerbrugersystem. 
Ske din vilje som på skærmen, således også på printeren. 
Led os ikke til systemfejl, men fri os for de lange svartider. 
Giv os idag vores daglige udskrift, og tilgiv os vores tastefejl, selvom vi aldrig tilgiver nogen vor programfejl. 
Thi Dit er systemet og magten over personalet i evighed.

<ENTER>

Read Full Post »

Sangen til mig

Nu skal I høre! Her til morgen gik Lillemanden i lag med kassen med brugte/læste aviser. I bunken var der en stor A4 kuvert og i den hev han noget papir ud. Da jeg ville “redde” indholdet, så jeg at det var en sang til mig på min fødselsdag. Gemalen havde skrevet en festsang, men den var bare ikke blevet delt ud.

Da han kom hjem spurget jeg til sangen og fik at vide, at vores printer have skabt sig og at han derefter havde glemt, at få den med på jobbet til print/kopiering.

Det var da en rigtig sød tanke. Knus til dig fra mig, Skat!

Read Full Post »

En stille aften

Så blev det weekend. Dvs. det har det været i ca 4 timer nu.

Det er lige nu en stille aften. Magnus skal have en kammerat sovende og lige nu er de ude af huset. Emma er til klubfest og skal hentes om en halv times tid. August har siddet på gulvet og spillet bold, men er nu i “jeg er ved at været træt” fasen og der vil være lidt gråd de næste minutter, men så er han også smør (håber jeg). Lars er igang med sit sædvanelige pokerspil på nettet, så jeg kan sidde og hygge mig med alle de godt blogge jeg læser, samtidig med at jeg ser “Hit med sangen”. Jeg ved nu ikke, om jeg syntes om det, når Amin ikke er med.

Det er en aften som i aften, man skal bruge på at sende hilsner på andres blogge. Der har jo været en debat igang omkring mange kommentarer fra nogen og ingen eller få fra andre. Jeg hører til sidste kategori. Skriver egentlige mange kommentarer, men sletter dem igen. Føler de lyder for platte eller bare ikke passer ind alligevel, sletter dem igen og skynder mig videre til næste blog. Det kan være jeg skulle prøve at smide en “god weekend” hilsen på dem alle. Vi får se.

Read Full Post »

Lillemand

Så er Lillemand oven på igen. Han var i vuggestue idag og han har det fint. Det eneste som ikke ser normalt ud, er der hvor han er blevet stukket. Låret er hævet (har fået ridebuksefacon). Der er et 5 krone stort blåt mærke, som sidder indeni en rød plamage på ca 5 cm i diameter. Det er ikke ømt, men det er heller ikke pænt.

Read Full Post »

På galleri

I marts vandt jeg et billed, da der var generalforsamling i kunstfreningen på mit arbejde. Desværre var jeg ikke til stede, da man (læs: mine kolegaer der også er medlemmer) ikke havde informeret mig (jeg var på barsel). Da jeg ikke var med og ikke havde givet priotetsliste på de billeder/skulpturer som var til udlodning, blev jeg tildelt et billed som jeg altså bare, efter flere måneder, ikke kunne forliges med.

Så idag havde jeg en aftale med det galleri i Charlottenlund, som kunstforeningen havde købt billeder hos. Indehaveren, en meget sympatisk mand, viste os en helt masse billeder, både nogen som vi havde råd til, men også nogen som vi bare, syntes han, måtte se. Der var mange flotte og mange specielle, men vi endte med et billed af en kunstner som hedder Camilla Blachmann Udsholt. Det var lidt dyre end det jeg havde vundet, men den merbetaling var jo intet, ved siden af det jeg ellers skulle have betalt. Så nu er jeg indehaver af et maleri.

Read Full Post »

Lillemand er skidtmads

Lillemand (for det er han lige nu) er blevet vaccineret her i eftermiddags. Lige indtil kl. 19 var han aktiv og hurtig og så…. faldt han i søvn og sov i 10 min. Nu er han varm, pyldret og ked.

Jeg ved godt hvordan min nat bliver.

Read Full Post »

Fødselsdag på jobbet

Så er jeg også blevet fejret på arbejdet. Dvs. der var kun to foruden mig i min afdeling idag. En var syg, en havde barn syg, en var på kursus, og en havde fri. Men sådan er det bare.

Der var morgenmad, da jeg mødte og vi tre hyggede os.Da det jo var en rund fødselsdag, var der blevet samlet ind. Jeg fik en bog med tre krimiromaner med kommissær Morse. Jeg er krimilæser og elsker engelske krimier, så det var et fint valg. Det var chefen selv der havde været på indkøb. Da vi i sidste uge talte om slik, kom jeg ind på, at jeg er til hvid chokolade, så der fulgte en plade hvid med. Det vil blive gemt til jeg skal sidde og læse om Morse.

Jeg fik gemalen til at tage bageren på vejen hjem og det blev til  jordbærtærte og en chokoladekage (det er jo ikke alle der er til tærte).

Nu er jeg så hjemme og kan hygge mig med sønnerne. Gemalen skal til forældremøde og datteren i juniorklub.

Read Full Post »

LEVETID

Inde på DR’s hjemmeside kan man teste, hvor gammel man kan blive, med den livsstil man har. Det er en sjov lille test, hvor der både gåes op og ned i alder, alt efter hvad man svarer på de forskellige spørgsmål.

Jeg er blevet 40 år og efter testens svar, ja, så har jeg endnu ca. 50, 4 år at leve i. Så er det jo bare om, at udnytte det. Det kan jo blive både mere eller mindre, alt efter om jeg lægger min livsstil om og bliver sundere eller lader helt forfalde. Gemalen vil blive omkring 91 år, så jeg kan se, at jeg får små 4 år for mig selv til den tid 😉

Tjek her!

Read Full Post »

Dagen derpå…

… og snart 40 år og 1 døgn.

Alt gik efter bogen. Vejret var solrigt da gæsterne kom kl. 18. Velkomstdrinken blev indtaget på teressen. Da det blev lidt køligere og alle var kommet ind igen, var Lars blevet færdig med at skære stegene for.

Maden, bestilt udefra, var da ok, men jeg tror, jeg selv kunne gøre det lige så godt eller bedre.

Vi hyggede os, spiste og drak, snakkede, diskuterede og grinede. Og det fortsatte vi med til de sidste gik omkring kvart i tre.

Idag var vi så lettere brugte. Lillemand var på overnatning og blev hentet kl. 10. Emma blev sendt til fødselsdag hos en klassekammerat og vi andre tog til venindens datters fødselsdag.

Efter hjemkomsten blev det til en lille times afbrudt søvn, for mit vedkommende og afslapning resten af tiden. Alderen er jo blevet ældre og kræfterne mindre (ihverttilfælde efter for lidt søvn).

Imorgen har jeg fri og så skal der ryddes op og gøres rent. Jeg skal have fabrikeret noget fødselsdagskage til arbejdet. Eller skal jeg sende gemalen til bageren? Det må jeg finde ud af hen af vejen.

Read Full Post »

« Newer Posts - Older Posts »