Så er det blevet aften og jeg sidder her, med gemalen på den stationære (spiller poker), den store er kommet hjem og har lige spist sin 1/4 romkugle og de to mindste sover.
Imorgen skal jeg nulre rundt og hygge mig med Lillemand, indtil jeg skal til afskedsreception på jobbet. Der skal vaskes tøj og ryddes op, så jeg må nok lære Lillemand at rydde op efter sig. Hans yndlingsbeskæftigelse er at tømme aviskurven og derefter forsøge at lægge på plads. Når det så ikke lykkedes, ja, så river han det i stykker.
Magnus skal lave mad imorgen aften, så det er spændende om vi får noget. De sidste gange han har haft den tjans, har han glemt at komme hjem – og han vil være kok!!
Nu vil jeg finde en krimi i tv og hygge mig med den.
God aften!
Skriv en kommentar