Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2007

Skobytning og Sushi del 2.

Damn, jeg har fået en trykkende hovedpine, som næsten gør det umuligt at tænke. Jeg er alene med Emma og August og August vil IKKE sove. Det vælter ned og han kan ikke sove udenfor. Han blev godt snottet efter han sov udenfor igår. Han var ellers ikke kold da han kom ind.

Nå, men efter at have læst hvad jeg kunne om sushi fremstilling, måtte jeg igang. Kogte rigeligt med ris og overhældte dem med riseddike-sukkerblanding og lod afkøle.
Skar agurk, avocado, gul peberfrugt og gulerod (Emmas ide) ud. Skar laks og tun og kogte tigerrejer og ordnede dem. Og så var det bare om at fylde tangen. Det er ikke lige det nemmeste – første gang, men efter et par ruller var det lidt nemmere. Vi laved kun makiruller igår og fik 10 ruller ialt. Det blev til mange stk maki. Men med Magnus i huset passede det lige. August smagte, men var ikke synderlig interesseret. Gulerod kan jeg ikke anbefale. Det smager forkert – syntes jeg.

Der går nok lige lidt, inden jeg kaster mig over det igen, men næste gang bliver det nok lettere og hurtigere at lave det.

Nå, jeg håber det lyder ok, det jeg har skrevet. Jeg har fået August til at sove og vil nu hvile mig lidt.

Read Full Post »

Skobytning og Sushi del 1.

Jeg fik ikke skrevet igår, dagen forsvandt stille og roligt.

For lidt over en uges siden, skulle vi ud og købe gummistøvler til Emma, til sidste lørdags spejdertur. Der var ikke nogen gummistøvler, hun ville have og da vi ikke lige kunne finde hendes vinterstøvler, endte vi med at købe Triggerstøvler til hende. Ikke at jeg troede, hun ville komme til at gå med dem mere end den ene gang, men de blev altså købt.

Fredag eftermiddag fandt jeg så hendes vinterstøvler og Triggerne blev lagt tilbage i posen. Så igår blev de byttet til et par kondisko, som Emma selv mente, hun havde mere brug for. Hun fandt også liiige et par ballarinaer med dødningehoveder på (hittet dette efterår) på tilbud. Dem fik hun så også lige. De kan bruges som indendørssko på skolen til vinter. De passer så også lige til hendes dødningehoved kjole, dødningehoved gamacher, dødningehoved tørklæder og dødningehoved tasker. Jeg fandt også et par sko! Jeg er ikke nogen shopper, går næsten altid kold, når jeg står forretninger med tøj og sko. Så nu kan jeg også have andet på en kawasaki.

Vi klarede lige indkøbene til aftensmaden og indløsning af et gavekort i Fona. Og så hjem.

Nu skal jeg lige have noget morgenmad og en tur i kirke (en af de 10x konfirmanterne skal have) og så vil jeg fortælle, om vores debut som sushi-kokke 🙂

Read Full Post »

Aften dag 2

Så røg der lige en fridag mere. Den blev mest i Lillemands univers. Vi har hygge her hjemme, været nede og købe ind og været til afskedsreception på jobbet.

Da jeg jo blev gavekøber og derfor også gaveafleverer, måtte jeg alliere mig med Lillemands klapvogn, så han kom med på jobbet.  Det tror jeg han nød. Han nulrede rundt på gulvet ved mit skrivebord, rodede i skuffer og spiste saltstænger. Charmede sig ind, når han ville have en saltstang mere og ellers lagde de andre vist ikke mærke til ham. Gaven blev modtaget og godkendt, så puha, det var ikke nemt at købe fiskeudstyr til en man ikke kender og ikke aner, om han ønskede sig det.

Nu sidder jeg her, med den bærbar på skødet. Gemalen er taget til ishockey, datteren sover hos naboen, Lillemand er gået omkuld og den største har fået spilletid og gi’r den i Worls of Warcraft, med numre fra YouTube som baggrundslarm (vi har ikke samme musiksmag). Sådan kan vi så sidde de næste par timer til farmand kommer hjem.  Jeg vil nyde tosomheden 🙂

Read Full Post »

Mani

Jeg har fået en mani når jeg logger på min blog – jeg skal ind på blog stat og se hvor mange der har været på besøg og hvad de har læst. Når der er “mange”, der har været på besøg, bliver jeg glad, når der ikke har været så mange, er det lidt øv, men samtidig et skub til at få skrevet noget.

Ja, I har gættet rigtigt, der har ikke været så mange endnu, men jeg plejer jo heller ikke at være på om dagen på hverdage 🙂

Read Full Post »

Aften

Så er det blevet aften og jeg sidder her, med gemalen på den stationære (spiller poker), den store er kommet hjem og har lige spist sin 1/4 romkugle og de to mindste sover.

Imorgen skal jeg nulre rundt og hygge mig med Lillemand, indtil jeg skal til afskedsreception på jobbet. Der skal vaskes tøj og ryddes op, så jeg må nok lære Lillemand at rydde op efter sig. Hans yndlingsbeskæftigelse er at tømme aviskurven og derefter forsøge at lægge på plads. Når det så ikke lykkedes, ja, så river han det i stykker.

Magnus skal lave mad imorgen aften, så det er spændende om vi får noget. De sidste gange han har haft den tjans, har han glemt at komme hjem – og han vil være kok!!

Nu vil jeg finde en krimi i tv og hygge mig med den.

God aften!

Read Full Post »

Hyggetur og vejning

Så har jeg været til vægtkontrol med Lillemand. Det blev ikke til 1 kgs vægtøgning, heller ikke ½ kg, men 250 g. Så nu vejer han så 8 kg 550g. Ikke den store øgning, men han følger kurven.

Efter lægen var det toget til Helsingør. Vi skulle vandre rundt i Helsingørs gader, lette min huskeliste for punkter og spise frokost. Det første og sidste klarede vi, men midterpunktet var svært! Jeg skulle købe garn til en trøje til ‘lillemand, men garnforretningen er lukket og Stof 2000 har kun garn en gang imellem.  Jeg ville købe nye sko, men fandt kun et par jeg kunne li’, men de var altå lige dyre nok for mig, så der må jeg vente til lørdag, når vi op og bytte Emmas støvler. Jeg ville også have købt stof til bukser og nederdel, der fik jeg købt til bukser.

Jamen fik jeg købt noget af det på listen? Ja da, jeg fik købt gave til en kollega som holder op i morgen, to bluser som var sat ned, strømper til Lillemand (der mangler hele tiden nogen for at danne par), aftensmad, skintonic fra Matas (stod godt nok ikke på sedlen) og så lige en 550 g tung romkugle vi skal dele i aften.

Frokosten blev indtaget på Tower Brasseriet i bycenteret. Vi delte ikke en frokost. Jeg fik en sandwich med røget laks og da jeg troede at Lillemanden var sulten fik han en børnemenu med frikadeller og pommes frites, men han var ikke sulten. Han spiste 3 bider frikadeller og 2-3 pomser.

Så er eftermiddagspausen ovre og jeg skal i gang med lidt herhjemme.

Read Full Post »

Frie dage

Så blev det onsdag aften og jeg kan se frem til et par dages fri, da vuggestuen holder to lukkedage.

Dagene har fået indhold på forhånd. Imorgen skal Lillemand til vægtkontrol. Han var en lille gut ved fødslen, en længde på bare 45 cm og en vægt på 2230 g. Han har ligget fint på kurverne frem til, da vi gik igang med grød og mos. Det var ikke lige noget han ville have. Da han var til sin 1 års undersøgelse var hans vægt kun 8,3 kg. Det var ca 1 kg for lidt. Så den sidste måned har vi så, i samarbejde med vuggestuen, fodret ham så tit som muligt. Imorgen skal vi så se om det er lykkedes.  Efter vejningen tager vi (Lillemand og jeg) til Helsingør hvor jeg vil gå lidt rundt og dele og nyde en frokost med ham. Der skal købes garn til en trøje til Lillemand og jeg vil se om jeg kan finde et par sko, Kawasakierne er ved at blive for kolde (jeg kan ikke li’ at have strømper på i dem). Så jeg glæder mig 🙂

Read Full Post »

Older Posts »