søndag,6 januar,2008 af Kari
Så er det sidst på eftermiddagen på min sidste fridag. Går næsten med sørgebind
Idag er det også 6. januar og så er det julepynts-nedtagnings-dag hos mig. Det var hurtigt overstået. Jeg nåede ikke at få så meget op. Jeg har altid prioteret Magnus fødselsdag højere end julpynt (syntes at det var synd at hans fødselsdag skulle drukne i julepynt), men til jul i år kommer pynten op noget før d. 10. december, så vi kan nyde det lidt længere.
Efter julepyntnings-nedtagningen stod den på støvindsamling på ældstes værelse. Han var ved at kløjs i det. Så i nat er det i friskvasket sengetøj og hovedpude og et ryddet gulv!
Aftensmaden står på komfuret og skal bare varmes op. Vi skal have tarteletter med kylling og asparges. Det blev lavet efter frokosten var indtaget og så blev der lige bagt lidt kanelsnegle til vores familiemøde. Når jeg syntes familien falder for meget af på den, indkalder jeg til familiemøde. Efter en ½ time, hvor vi talte alvorligt og fik grinet, havde alle fået opgaver, vi skal klare i ugens løb. Nu må vi se hvor længe det varer.
Om 5½ time er det mandag og jeg skal på arbejde (altså ikke kl. midnat. En gang omkring 7.45-8.00). God søndag aften og kom godt ind i uge 2, 2008.
Lagt i Familie, Tanker & meninger | 2 kommentarer »
søndag,6 januar,2008 af Kari
I morgen skal jeg så på job igen, efter 14 dage hjemme. Uh, det bliver hårdt!!
Så dagen idag er sidste fridag i rækken og den syntes Lillemand, jeg skulle have noget ud af. Kl. 7 var han vågen og kartede rundt i vores seng, i min side selvfølgelig
Vi har lige set Postmand Per og om lidt skal vi lave morgen bolle dej. Tror lige jeg venter et kvarter til klokken er 8.
Lagt i Fri & ferie | 2 kommentarer »
fredag,4 januar,2008 af Kari
Min Akismet har opfanget spam i den tid jeg har haft denne blog. Den mest udbredte salgsvarer er et kendt potensmiddel. Jeg tror, jeg snart ville kunne holde hele vejens mænd med piller, hvis jeg havde været så naiv, at hoppe på de links i kommentarerne. Også i min private inbox, er jeg blevet bombadere med mails, som har lovprist et potensmiddel af ukendt mærke. Salgstalen har handlet om at jeg, hvis jeg bruger deres produkt, ville få en tissemand, som kunne gøre mine venner misundelige og gøre kvinder ellevilde. For det første er jeg en kvinde, der ikke mener, jeg gider gøre kvinder vilde i varmen og mine venner (veninder) vil nok ikke ligefrem blive misundelige, men nærmere dø af grin, hvis jeg kom med sådan en mellem benene.
Vi kommer nok aldrig af med spam. Myg, lus og andre irreterende plager, er her nok også for at blive.
Lagt i Tanker & meninger | Ingen kommentarer »
fredag,4 januar,2008 af Kari
Så er sidste feriedag næsten gået. Den var lidt nytårsaften agtig.
Lillemand havde jo ikke sovet til middag igår, så da han blev lagt kl. 20 i aftes, må hans indre ur have kaldt det middagslur. For tre timer senere, var han vågen igen og ikke til at lægge ned. Så jeg hyggede mig oppe sammen med mine to sønner til kl. var 02.00 i nat. Så endnu et døgn med 2x i seng for at sove nat.
Lige nu er jeg TRÆT! Jeg hjalp lige ældste med ½-delen af hans reklamerute. Det var koldt. Vi havde Lillemand med i klapvogn, men på turen hjem blev det bare for koldt og han græd og fortsatte hjemme, til fingrene havde fået varmen igen (han havde haft vanter på, men taget dem af). Stakkels lille pus. Jeg havde også fået kulden ind i kroppen, så nu har jeg brugt energien til at blive varmet op og jeg glæder mig bare til Lillemand er lagt i seng og jeg kan slappe af.
Jeg vil hygge mig med tøsen og en gang X factor på DR1. Resten af familien er til Hockey.
Lagt i Familie, Fri & ferie | Ingen kommentarer »
torsdag,3 januar,2008 af Kari
Åh Mona Mona Mona….
Dagen idag har været en underlig dag. Jeg har engang imellem følt, at jeg ikke helt har været tilstede.
7.30 - Kunne ikke sove mere, trods en sengetid en time over midnat.
8.15 - Ringer til Gemalen for lige, at høre om han overlever pelikanerne udenfor. Aftaler også lige aftensmaden, hvoraf vi kan hente kødet i fryseren (pasta med tomatsovs og små frikadeller). Siger at jeg tager kødet ud når jeg har lagt på.
9.30 - Ser til den mindste. Han er vågen. Tage ham op, laver havregrød til ham og han sættes til at spise, mens jeg sætter vasketøj over.
12.00 - Kommer i tanke om, at jeg har glemt at tage kødet ud!! Skynder mig ud i bryggerset til fryseren og hiver hakkekødet frem og kommer i tanke om vasketøjet i maskinen! Åbner og skal til at hive … tørt tøj ud af maskinen. Har sørme glemt at tænde for tøjet!!
Alt går vel frem til kl….
19.05 - Hænger endnu en maskine tøj op, men glemmer at hænge alle sokkerne op. ½ time senere sidder Lillemand og leger med de våde sokker….
Tænk at jeg alligevel ar været så meget til stede, at dette er dagens 4. indlæg 
Lagt i Smalltalk | 3 kommentarer »
torsdag,3 januar,2008 af Kari
Så er dagen ved at blive til aften og mørket har fået overtaget.
Kort efter jeg havde skrevet forrige indlæg, pakkede jeg Lillemand ned, for at begive mig i rask trav ned til vores lokale center, for at proviantere. Men men men efter 100 m, blev jeg enig med mig selv om, at det var bare for koldt!! Så jeg vendte hurtigt hjem. Sneen var også lige pludselig kommet i form at små små kugleagtige snefnug. Lillemands næse var forvandlet til Rudolfs tud. Så nu har vi også prøvet det med sne :)
Lagt i Smalltalk | Ingen kommentarer »
torsdag,3 januar,2008 af Kari
Med bloglæsning får man, en helt anden vejrudsigt, end den de giver på TV. Den er mere her og nu.
Jeg har fundet ud af at det er snevejr i Nordjylland. Holstebro kan også klare lidt (her til morgen) og i Fredby er det frost, ligesom hos mig selv (det er heller ikke så langt herfra).
Vi har ikke sne endnu, men koldt er det og der er grå skyer på den ellers blå og hvide himmel.
Lagt i Smalltalk | 1 Kommentar »
torsdag,3 januar,2008 af Kari
Og det stormer vildt. Jeg er lykkelig for, at jeg ikke skal ud i det før engang senere på dagen. Ferie er en god ting 
Lagt i Smalltalk | Ingen kommentarer »
tirsdag,1 januar,2008 af Kari
Så er vi kommet ind i 2008. 365 og lidt under ½ dag er der at bruge løs af. Det lyder som ret mange dage at bruge til job, venner , familie og andre hyggelige sysler. Og bruge dem skal vi nok
1. januar er egentlig en underlig dag. 24 timer og alligevel så kort. Mange af os, bruger de første 3-4 timer på, at hilse det nye år velkommen. Så er det sengetid og når mange af os så står op igen, er dagen næsten brugt. 2. januar er der så dem der skal være friske, så de kan passe jobbene igen.
Vi kom godt ind i dette år. Hyggede os med gode, gamle venner til klokken var omkring 02.45. Så tog vi støvler og varme jakker på og begav os på gåben hjem. Omkring 03.30 lå vi i vores senge.
Ved 8-tiden var jeg så på banen igen. Kunne altså bare ikke sove mere. Stille og roligt, kom resten af familien dumpende, de næste timer og for en time siden, satte vi os til en lidt improviseret brunch. Så nu er vi fyldte og mætte, til vi skal hente bilen hos gårsdagsens værter. Vi er inviteret på rester til aften. Det er jo dejligt ♥
Jeg har 5 dages ferie endnu, så dem ser jeg frem til. Gemalen skal på job igen i morgen. De store starter skole på mandag. Dvs. Magnus skal først begynde tirsdag. Den lære han skal have om mandagen, har været nød til at tage fri og det har så givet den klasse en ekstra fridag. Nogen er heldige
Et nyt år, lad os bruge det med fornuftigt og med følelse.
Lagt i Tanker & meninger | 1 Kommentar »
mandag,31 december,2007 af Kari
… er året slut. Hvor blev det dog at???
Jeg vil gerne takke alle jer der læser med her, for at læse med og for alle jeres kommentarer. Sjovt pludseligt at “kende så mange”
Jeg vil gerne ønske jer…
ET GODT NYTÅR OG PØJ PØJ I 2008!
Vi høres ved - forhåbenligt ♥
Lagt i Mig, Tanker & meninger | 1 Kommentar »