DR ville gerne have at vide, hvordan vi danskere hygger os før, under og efter Melodi Grand Prix. Send gerne et foto.
Det har vi ikke gjort, men man kan vist godt sige, at lidt af 80′er stemningen kom til vores hjem før Melodi Grand Prixet kørte over TV’et.
Ungerne havde bestilt raclette mad til aften og det fik vi så. Men ligesom med fondue, er der lidt at lave før alt er på bordet.
I formiddags kogte jeg kikærter til humus og efter de sidste inkøb, blev humusen lavet sammen med tzaziki og avocadodip.
Efter at have puttet små kartofler i ovnen lidt over kl. 17, blev pølser, bacon, hakket oksekød og kylling klargjort og salat og flutes med. Emmenthaleren skåret i tern og æg og mælk pisket sammen.
Så blev der spist i næsten en time. Det er sjældent mine børn gider spise så længe, men det er jo spændende at skulle lave det selv ved bordet.
Musikdelen er ovre og det er nok mere et tjaa end et wauw til de numre. Simon Mathew var dog et af de bedre numre.
Nu ser vi “Inspector Morse” og det er jo altid godt.
Det er meget let, for jeg ser det slet ikke, og har ikke gjort i 20 år formentlig! Så min tradition er ikke at se!
Vi så det i går, men kun fordi jeg kender én af dem der har komponeret sang nr. 4
Ellers er jeg lidt ligeglad. Pigerne var ikke hjemme, så vi sad bare med hver vores pose slik og en øl og så daffede vi i seng kl. 21.20 – en lørdag aften. Trætheden måtte sejre
Raclette lyder skønt, måske skulle vi lave det snart.
Deborah: Man kan også sige at de sidste mange år (faktisk siden Brødrene Olsen vandt) er det bare blevet ringere og ringere. Så jeg forstår dig faktisk godt.
Perle: Ja, når man kender nogen som er med, på den ene eller den anden måde, så må man lige se med.
Men 21.30 det var da ellers et tidelige farvel
Egentlig ville vi ikke se det, men datteren er vild med alt melodi grand prix og hun skulle bare se og så så vi med.