Her sidder jeg, ca tre kvater inden aftenens mikrospejdermøde og indtager min aftensmad, der denne aften består af en leverpostejmad med rødbede og en med hakkebøf og spejlæg. Ondag får jeg aldrig spiste sammen med familien, da jeg ikke kan nå at kaste maden ned på 10 min, inden det er afgang. Jamen, så kan I vel lave maden lidt før? Ja, det kan vi og vi har også prøvet, men af en eller anden grund, ender maden altid med at være færdig omkring 17.30 og det giver……. 10 min at spise i!
I anledningen af spejdernes 100 års “fødselsdag”, vil vi lave lidt mere fra 100 års materialet, så vi måske kan være heldige, at de nye også kan nå at lave de opgaver, det kræver, for at få det specielle 100 års mærke. Så aftenens emner er “indpakning og sløjfre” og “førstehjælp”.
Måtte ellers gå hjem fra arbejde idag. Lige inden frokost strakte jeg mig, for lige at rette korpusset ud, men det blev vist et lidt for grundigt stræk. Jeg fik krampe i underdelen af maven! Det har jeg godt nok ikke prøvet før. Lige efter, da krampen forsvant, begyndte det at svie inde i maven. det føltes lidt som om det indre kejsersnitsar var gledet. Det ømmer stadigt, men jeg har ikke ondt i mave og svag kvalme af det mere, som da jeg gik hjem. Der er altså en grund til, at jeg meget mod min vilje ,lod dem skære Lillemanden ud. Kan ikke forstå så mange hellere vil have kejsersnit frem for at føde selv.