For lidt over 5 timer siden, satte jeg mig ind i bilen, for at komme hjem efter en dag i spejdernes tegn. Øresund division holdt Novemberdag. Temaet var jordomrejse a la Galathea.
Der var omkring 300 spejdere tilmeldt og vi havde 10 poster der skulle gennemføres. Vores post tema var Sydamerika. På posten skulle holdene (der var 14 ialt) lave en tromme, en trommedans og hvis de ville males i ansigterne. De fik alle lavet en tromme, mange fik malet ansigterne og de fleste fremførte en dans. Når der er trommedans skal der også være magi. Der fik vi ved at afslutte dansene med at smide billig flødepulver på bålet. Det får bålet til at blusse op.
På posterne kom de mange hold f.eks. en tur til Grønland, hvor de skulle holde isbjørne væk, samtidig med at de skulle fragte hinanden over indlandsisen, i Kina skulle de spille kinesisk rundbold og på Anarktisk skulle de forcere en 300 m. dyb kløft med arrige isbjørne i bunden. På en af posterne skulle de yde førstehjælp og samtidig kunne de blive sminket såret. Det var rigtig godt lavet, så meget realistisk ud.
Til afslutning havde man inviteret forældrene (uden børnenes viden), til at komme en time før det sluttede. De – forældrene – lavede bannere og vimpler og vi spejdere lavede en “båd” af bølgepap, som vi så skulle forestille at komme sejlende hjem i, mens forældrene stod på “kajen” og vinkede med vimpler og flag. Børnene syntes det var helt vildt med så mange forældre samlet på en gang. Hele dagen havde vi et forrygende godt vejr, som var med til at gøre dagen rigtig god.
Nu er vi vel hjemme (var hjemme ca. 17.05) og vi er datteren og mig selv. Vi er trætte, har ømme fødder og ben og skal vist bare i seng. Imorgen er der en ny dag med aftaler.
Lyder som en rigtig god, sund og sjov dag. Masser af frisk luft og glade børn.
Sæt dig nu med fødderne oppe og nyd resten af søndagen.
Kram.