Kundeservice
søndag,21 oktober,2007 af Kari
Da gemalen kom hjem igår fra arbejde, køret vi ned for at provianter, så der kunne komme mad på bordet lørdag aften og søndag aften.
Indkøb i vores lokale center, er noget, der kræver tid. Vi var der nede omkring 14.10. I den ene discountvareforretning gik det rimeligt hurtigt. Vi fik de af varene, der var tilbage på hylderne og køen ved kassen var ikke så lang (der var jo heller ikke så mange varer at få, af det vi alle bruger mest). Så en tur i Superbrugsen, for at få det, vi ikke fik det andet sted. Det gik også fint. Vi fik det vi manglede, og lidt til :0) Så var det bare at få betalt og så komme hjem. Men der knækkede filmen så! Der var to kasser åbne og 7-8 i hver kø. Mens vi begav os ned mod enden af køerne, blev der kaldt personale til først kasse 3 og så 4, men de blev ikke åbnede for “der var kun to til kasselinein, de andre havde fyraften kl 14.30″. Samtidig stod der 4 ansatte i kiosken, hvor der ikke var nogen kunder. Det er ok at personalet går hjem når de har fri, men hvad er det for en bestyrer der ikke kan lave en vagtplan, der giver personale nok. Når der ikke er kø, kunne dem ved kassen gå en tur gennem butikken og fjerne vare der har overskredet sidste salgsdato. Den type varer er der nemlig mere end rigelig af.
Hvorfor vi køber ind, der hvor vi boer? Jo, for det første så tro jeg det er vigtigt, at støtte lokalt og for det andet er der et stykke vej til nærmeste indkøb og da jeg genre ville med ned og handle og så med min lænd, skulle turen ikke være for lang. Lidt optimisme prøver jeg dog at have ang. det center, for i vores lokalavis blev der i fredags nævnt muligheden for, at der vil blive lavet et butikscenter med supermarked, discountbutik, café, restaurant og 1 til 2 møbelforretninger (hvad vi så lige skal med 1-2 møbelforretninger?!?) lige ved vores kommunekontor. Det kan være, Brugsen så bliver nød til at oppe sig, for at holde på kunderne. Jeg kender ikke mange, der siger noget positivt om den butik men den ligger for de fleste på vejen hjem. Nå jeg kom af med noget galde og det var rart.
Kundeservice eller ej, der er ikke den storekundeservice på min lænd heller. Kan komme nogenlunde ud af sengen, op af sofaen, men føler mig lige så besværet, som da jeg var højgravid for de der snaer 1½ år siden hihi ![]()