Hver dag læser jeg mine omkring 10 “must read” blogs og jeg har lagt mærke til, at stemningen på mange af dem skifter. Hos nogle af dem, er der kommet længer mellem indlæggene (øh, det er der sådan set også hos mig selv) og hos andre er stemningen blevet mindre glad.
Jeg har egentlig aldrig tænkt over, at vejret og årstiden (som er min teori) kan have så meget indflydelse, men når jeg sidder og læser, så har vejrets skiften også lagt sig over bloggene. Solens stråler og det varme vejr, fik bloggerne til at skrive friskt på deres blogge hele sommeren, mens efterårets voldsomme kommen, har lagt mange ned med sygdom og derfor ikke energi til den store opdatering.
Jeg har altid selv ment, at jeg var modsat mange andre, da jeg ikke har det videre godt om sommeren, men elsker efterår og vinter (jeg er vist et rigtig hulemenneske) med indendørs hygge og masser af stearinlys. Men men men, det sidste stykke tid har jeg bare ikke orket at skrive så meget. Er træt når jeg kommer hjem og bliver mættet af at læse andres blogge. Så selv jeg kan altså blive ramt!
Men nu kommer juletiden med dens hyggelige skønhed og mon ikke den kan rette lidt op på stemningen igen. Som Hun så rigtig skriver, så er det den dejlige tid vi nærmer os.
Så frem med lyskæderne og lad os finde den gode stemning igen. Det gode og helbredene lyset er tilbage - om sådan cirka 6 måneder
Ja det er en hyggelig tid der er over os, og jeg kan kun give dig ret – frem med alle lyskæderne og stearinlysene. Hver årstid, sin charme
God iagttagelse du har gjort. Sjovt at læse hvad du får ud af at læse (andres) blogs. Min egen blogaktivitet er nu ikke så meget et spørgsmål om årstider, som om travle tider. Så jeg skriver meget i “ryk”, når jeg har energi i overskud og i øvrigt har noget på hjerte. Men bortset fra det, så har jeg det lige som dig. Det er HYGGELIGT når det er mørkt uden for.
Hos mig tror jeg det handler om arbejde. Og hvordan den del af min hverdag påvirker mig :-/
Trætheden er dog markant i de her dage, hvor vi ikke få den samme mængde dagslys. Egen plan er, at købe det sædvanlige energitilskud…så kommer jeg igennem de mørke tider
Catarina – Jeg elsker den årstid/højtid der nærmer sig. Jeg er inden for de sidste par år blevet mere mild over for forår/sommer og kan godt se charmen i dem også, men efterår/vinter er bare mine årstider
Sussie – Det er rigtig, du er en af dem der skriver, når der er noget du finder ‘mærkeligt’, noget der genere dig. Du var egentlig heller ikke en af dem jeg tænkte på. Du er med i den daglige surfing hos mig
Perle – Du nævner det selv. Du er træt, mangler energi og så er det nok ikke lige et indlæg der står øverst, når du lige er et smut på internettet. En stresset dag på jobbet giver nok ikke altid inspiration til et indlæg.
Håber du får glæde af din plan igen i år