Igår var skolepraktikanten der så, for anden og sidste dag. Det gik bedre end mandag. Jeg satte hende igang, med det hun lavede mandag og så så efter, hvad jeg havde liggende, som jeg kunne flette ind hist og her. Jeg havde nogle data, jeg skulle have importeret og gennemgået for fejl, så jeg satte hende til at importeret, jeg tjekkede for fejl og hun rettede og sådan fik vi dagen til at gå. Fra hendes mor, fik jeg så at vide idag, at hun syntes tirsdag havde været sjov. Det var jo rart at vide.
I aftes var jeg næsten alene hjemme. Datteren var i juniorklub og gemalen og største søn var til ishockey. Jeg havde så bare Lillemanden hjemme og han var grydeklar og lagt kl. 20. Jeg kunne så sidde og strikke og se ‘Hammerslag’. Det var dejligt og stille.
Idag er det spejderdag. Vi havde sidste gang inden efterårsferien og havde lavet et Hemli’ menli’ mikroløb. Det var et lagkageløb, hvor de skulle lave nogle opgaver og så fik de ingredienserne til en lagkage. De skulle gennem en forhindringsbane, folde en kop i papir og drikke af den, så var der en følekimsleg og en huskekimsleg. De klarede selvfølgelig posterne og blev bænket, så de kunne lægge lagkagerne sammen og spise dem. Så er der spejderfri frem til d. 24. Vi skal jo godt nok lige lægge hovederne i blød, vi har en emnedag d. 3. 11., hvor vi har en post, der skal planlægges, men det går sikkert også
Det lyder, som om du kan ånde lettet op efter vel overstået praktikforløb. Klap du bare dig selv på skulderen :0) – jeg kan levende forestille mig, hvor svært det er at finde på noget at underholde en 15-årig med i to dage (og så på et kontor!)… Og så må du jo huske at nyde efterårsferien – skal du holde fri fra arbejdet også, eller har du kun fri fra spejder?
Hun kom lige forbi idag, for at fortælle mig hvordan det var gået som praktikant i vores katine onsdag og torsdag. Hun syntes nu det var sjovere hos mig
Jeg har ikke ferie her i uge 42. Jeg må vente til uge 52 og 1.
Du må kunne klemme en enkelt fridag ind til venindehygge inden uge 52
Synes det er flot (og da også en anelse modent), at hun kommer tilbage til dig og fortæller om hvordan det er gået samt give dig en tilbagemelding på det hun har lavet hos dig.
Enkelte dage kan jeg godt, men når jeg skriver ikke fri mener jeg ferie. For mig er ferie, når jeg ikke skal op ved ur. En enkelt fridag på en hverdag, gør at jeg lige må forsikre mig om, at de store er oppe og på vej ud af døren til tiden.
Jeg har givet mig selv en fridag, i slutningen af denne måned til venindehygge