Jeg har jo tre børn på tre forskellige stadier i deres liv. August er et lille barn (1 år), Emma er i før pubertetsalderen (10 år) og Magnus er kommet i pubertetsalderen (13½ år). Det er jo virkelig tre forskellige stadier med hvad det fører med sig.
Men så er det jeg har observeret at der alligevel er et par ligheder af de lidt størrer.
F.eks. har jeg tre børn der er ved at få tænder. Dog er det August der har det værst. Han har vist ondt en gang imeller, bliver rød i måsen og savler. Det slipper jeg dog for hos de store!!
Så er der det med høre forstå og udfører. Af en eller anden grund er de der også meget ens. August lytter, smiler forstående, gurgler et svar og gør derefter enten det modsatte eller ingenting. Sådan er det næsten også hos de store. De”lytter” vil de nok kalde det, nikker og svarer – næh ikke hvad jeg kan mindes, og derefter sker der bare ikke en dyt! Altså det samme som deres lillebror.
Næste trin må være den deres far udviser: Man taler til ham og han hverken lytter, svarer eller gør det man siger til ham.
Så er i huset er der masser af kommunikation – envejs kommunikation. Det er nok derfor, jeg taler så meget med mig selv 
Åhhh bytte et par dage? Jeg har en prepub der ævler fanden et øre af. Nogle gange må jeg spørge om hun slet ikke har talt med nogle i skolen
)
Men det er en ganske facinerende observation. Og det bringer i hvert fald smilet frem hos mig.
Det får du ikke mere ro af – altså at bytte et par dage.
Et er at ingen af dem svarer, når jeg taler til dem, noget andet er, at Emma snakker (som papegøjer) i et væk, altså uden at sige noget fornuftigt.
Aha! Hun kan nok ikke høre, hvad jeg siger, fordi hun snakker hele tiden.
Jamen, så kan vil lade de to supersnakkende prepubber være hjemme og så selv sludre – med hinanden
)
Det lyder da godt! Lover du at svare?
Ja, det gør jeg