En stille aften
fredag,14 september,2007 af Kari
Så blev det weekend. Dvs. det har det været i ca 4 timer nu.
Det er lige nu en stille aften. Magnus skal have en kammerat sovende og lige nu er de ude af huset. Emma er til klubfest og skal hentes om en halv times tid. August har siddet på gulvet og spillet bold, men er nu i “jeg er ved at været træt” fasen og der vil være lidt gråd de næste minutter, men så er han også smør (håber jeg). Lars er igang med sit sædvanelige pokerspil på nettet, så jeg kan sidde og hygge mig med alle de godt blogge jeg læser, samtidig med at jeg ser “Hit med sangen”. Jeg ved nu ikke, om jeg syntes om det, når Amin ikke er med.
Det er en aften som i aften, man skal bruge på at sende hilsner på andres blogge. Der har jo været en debat igang omkring mange kommentarer fra nogen og ingen eller få fra andre. Jeg hører til sidste kategori. Skriver egentlige mange kommentarer, men sletter dem igen. Føler de lyder for platte eller bare ikke passer ind alligevel, sletter dem igen og skynder mig videre til næste blog. Det kan være jeg skulle prøve at smide en “god weekend” hilsen på dem alle. Vi får se.
Altid dejligt med en rolig aften. Selv sidder vi her i sofaen, 2 voksne med hver en bærbar på skødet. Ingen børn hjemme. Lille sover ude og den store er til….halfest
Håber du får en dejlig weekend.
Jeg synes ikke jeg kan finde nogen god weekend hilsen på min blog… God weekend!
Jeg skal faktisk også lige overvinde mig selv, inden jeg kommenterer på en blog. Jeg føler ind imellem, at jeg gatecrasher en lukket fest. Men sådan er det jo slet ikke - jeg ved jo, hvor glad jeg selv bliver for at få kommentarer på min blog.
…Og en “god weekend”-hilsen gør mig altid ekstra glad
Anne - Du har lige sat ord på følelsen, nemlig at gatecrashe en lukket fest. Men det er jo nok mere ens mindreværkskomplekser, der tager over når man skriver en kommentar og sletter igen.
Men velkommen og tak for kommentaren på min blog