Så er jeg i gang.
Fået sat min blog op, så jeg kan komme i gang.
Det er, fandt jeg ud af, ikke noget man bare gør, når Lillemand er træt og meget morsyg.
Jeg har kredset om andres blogge i lang tid, taget tilløb. Faktisk har jeg fået kontakt med en gammel veninde fra mine teenage år, da jeg faldt over hendes blog en dag jeg søgte på navne på mennesker jeg har kendt, men mistet kontakten med. Det er en sjov måde at følge nogen på og en gang imellem giver det så pote :0)
Så er det sengetid. Lillemand sover ikke igennem endnu så det kan godt blive til et par vækninger inden vækkeuret ringer.
Godnat og sov godt.
Tillykke med bloggen! Ja, det er et nyt univers der åbner sig når man begynder at blogge – oven i købet et univers man selv hersker over (og det er jo rart at der i det mindste er ét sted, hvor man er ene-hersker).
Min egen blog har udviklet sig med tiden – og udvikler sig stadig. Når man først kommer i gang finder man ud af hvad mediet kan bruges til, og af og til oplever man at det man havde tænkt sig at skrive om slet ikke er egnet som blog-indlæg. God fornøjelse med den lille ny (altså bloggen)!
Tak skal du have!
Ja, nu har jeg kredset om andres blogge og taget tilløb, så nu skulle det være.
Og ja tænk at det nogen gange kan være så svært, at få simple sætninger ordenligt ned på “papiret”.
Vi skrives ved i Blogland.